Bi-Lidt

 

Frederikssund-
vikingerne fik næsten øllerne galt i halsen, da
rockmusikken i 1968 holdt sit indtog i byen!

 

 

Færgekroen Bi-Lidt var kendt for enkebal og røvballemusik, men pludselig skiftede musikken stil og det unge publikum strømmede til!

 

Frederikssund og Færgekroen Bi-Lidt havde i slutningen af 60'erne sin lille niche i dansk rocks historie!

Red Squares, Ebonies, Peter Belli, Wishful Thinking, Ole Frø, Peer Frost, Niller, Peter Monrad, Træfod, Ole Poulsen (OP), Niels Kjær, Bjørn Uglebjerg, Allan Lawrie og Gert Günther m.fl. havde i en periode deres gang på Færgekroen Bi-Lidt. Mange boede der i ugevis og optrådte lidt solo for maden og hyggen. En nytårsaften sad vi på kroens østværelse: Lise, Thomas, jeg og 12 musikere fra forskellige bands. Vi hyggede os med en Revox A77 tilsluttet en stor ghettoblaster. Røgen var tyk! Musikken var Donovan, Fairport Convention og Grateful Dead. I glassene var der champagne og Havskum fra Ceres. En Psykedelisk nat!
 

 

Niels Kjær

Niels Kjær

Altid New Musical Express' top-50

 

På den ellers så pæne, traditionelle gamle færgekro lå i 68-70 et ret usædvanligt diskotek med whisky, rom, Ceres Havskum og andre lækre kølige bajere i den velassorterede bar, gårdhave med hyggelig bålplads og den mest syrede musik, et diskotek på den tid havde vovet sig ud i! DJ's kom fra DR, BBC og engelske privatradioer - og de havde altid de nyeste skiver med under armen og altid New Musical Express' top-50.

Stedet blev åbnet 1967 af Erik Haaest, kæresten Lizzie og Sten “Lau” Utke

Siden måtte Erik Haaest og kæresten Lizzie forlade Bi-Lidt. Haaest havde kvajet sig åbenlyst ved at rage uklar med nogle voksne knægte fra byen, der bogstaveligt talt stenede ham ud af byen. Han måtte midt om natten flygte mod København ad Færgevej med speederen i bund i sin Morris 1000 Traveller, der under flugten blev ramt af flere sten.

 

Da Haaest var ude af døren, kom alle former for snyd op på bordet og forpagteren blev godt tosset. Jeg drev diskoteket videre med en ny ansættelseskontrakt og havde min senere kone Inge Lise Frøkjær Jensen, Thomas Moeglin og elektriker-Morten fra Skuldelev (m.fl.) i Frederikssund som trofaste hjælpere.

Jeg flyttede ind på kroen i en 2-værelses lejlighed på 1. sal, der også kom til at fungere som garderobe og natlogi for musikere på besøg! (På P-pladsen ud mod fjorden holdt en hel sommer også en varebil, der husede guitaristen Peer Frost og hans Annie).

Ægte
60’er-agtigt

 

 

Dagligstuen i den to-værelses lejlighed på 1. sal i Færgekroen Bi-Lidt, der også brugtes som musikergarderobe, blev indrettet med madras på gulvet, skibsbriks, musikerplakater, fotocollager og billige indiske tæpper - ægte 60'er-agtigt! Inge-Lise Frøkjær Jensen, Morten Petersen og Jens Møller slapper af efter oprydning i diskoteket en søndag eftermiddag.

 

Godnat og
farvel

 

Ved ejeren Paul Lynge's død mistede forpagteren (og dermed diskoteket) sit eksistensgrundlag. Kontrakten om ledelse af diskoteket blev naturligvis samtidig annulleret.

Diskoteket lukkede med manér:

Ole Frø, Bjørn Uglebjerg, Ole Poulsen (OP) m.fl. havde inviteret fem andre musikere fra forskellige danske rockgrupper til Færgekroen Bi-Lidt med instrumenter og højt humør. Det udviklede sig til en fed rockkoncert og jam med mange gamle travere lige til lukketid. Sidste nummer blev Stevie Winwoods "Dear Mister Fantasy", hvor alle fik sig en gedigen solo!

Diskoteket sagde godnat, farvel og tak for nogle gode, oplevelsesrige år med "Goodnight" fra Beatles Hvide album.

Sådan begyndte det...

 

 

 

 

 

 

I en lille Morris 1000 Traveller station car på broen over Roskilde Fjord ved Frederikssund, så jeg for første den gamle Færgekro Bi-Lidt. Jeg var i 1967 sammen med journalisten Erik Haaest og hans kæreste Lizzie på køretur i provinsen for at finde et sted, hvor vi kunne slå os ned og lave et musiksted eller diskotek lidt ud over det sædvanlige. De fleste diskoteker på dette tidspunkt var enten klubagtige eller lige som Star Club og Revolution på Aaboulevarden i København. Store steder med engelske discjockeys og live bands. Kunne det virke tillokkende i en mindre provinsby?

Vi så den uudnyttede længe på færgekroen med det samme og parkerede bilen ved fjorden. Inden for i selve restauranten fandt vi forpagteren i en kvalmende stor brandert i selskab med en tæppe-rejsende, som havde solgt ham adskillige meter sort, fintmasket fiskergarn til at lægge over bordene, så man ikke kunne se, at den lyserøde dug nedunder måske var beskidt. Vi bød på en Wiibroe og faldt i snak. Og fandt snart ud af, at stedet ikke kørte helt så fint, som han selv gav udtryk for. Der var nusset, tilrøget og støvet i restauranten, og køkkenet var snasket. Og ingen gæster! Frokostplatten var fedtet, halv konserves og smagte dårligt. Vi gik bagefter i lang tid rundt inde i den tomme fløj, hvor bordene var dækket op til kaffebord til over hundrede mennesker. Forpagteren fortalte os om alle de mange middags- og kaffegæster salen kunne rumme og pralede helt ufatteligt om sin store indsigt og sine evner. Men der var støv på opdækningen.

Forpagteren ville ikke høre tale om hverken leje, diskotek eller noget som helst andet. Han gav tydeligt indtryk af, at han havde fod på alting, og at tomme borde og renoméet var vigtigere end klingende mønt. Erik og jeg blev enige om at prøve lidt mere ihærdigt senere og lavede en aftale om at mødes et par dage efter. Til dette møde var han kun lettere beruset og snakkesalig. Vi havde forberedt os godt og lavet et par kalkulationer, som han dårligt kunne afvise. Vi havde også lavet en plan, som gik ud på, at han sagtens kunne lave alle de selskaber og kaffeborde han kunne overkomme, hvis vi bare kunne leje salen til diskoteksdrift alle aftener efter kl. 20. Vi fortalte om vores planer med interiøret, som kunne ændres på en lille time fra den ene form til den anden o.s.v. Jeg havde løseligt regnet ud, at han på kort tid havde mulighed for at fordoble sin omsætning uden at ansætte tjenere og overtræde overenskomster. Og inden vi forlod Færgekroen Bi-Lidt den eftermiddag, havde vi en kontrakt i hus og kunne gå igang.

Væggene i salen blev pyntet op med gardiner fra gulv til loft i et mørkt, skotsternet og brandimprægneret bomuldstof. Over 100 gamle træ-ølkasser blev malet sorte og beklædt med stof i et andet klanmønster over en hynde af skumgummi. Der blev sat store orangefarvede skillevægge op, hvor der var udskåret et stort hul i midten, så man fra bordene kunne kigge ind til hinanden mellem adskillelserne. Alle vinduer kunne overdækkes med aftagelige sortmalede finerplader. Omkring 20 rispapirlamper med orange 40 watt pærer blev hængt op i loftet. Det så fantastisk ud!
 
En prangende disco-pult blev anbragt op ad nordvæggen. Anlægget sørgede den lokale radioforhandler i Frederikssund for (det blev også derefter!) og foran pulten - lige midt i det store rum lå et cirkelrundt dansegulv i messing, badet i grønne, gule og røde spots. Fire store B&O højtalere hang direkte på væggen i halvanden meters højde skjult bag gardinerne. Det lød mildest talt ad helvede til, men det gik!

En tømrer i byen fremstillede en slingrende bar langs endevæggen ind mod selve kroen - strategisk godt anbragt lige til højre, når man kom ind i lokalet. Bag baren var en dør, som gik ind til tjenergangen - en smal gang som endte i kroens køkken, og hvor der også gik en trappe op til værelserne oven på. På nordvæggen, lige hvor baren sluttede, vendte en dobbeltdør ud til et lille græsstykke. Her blev der sat et kraftigt træhegn op med en pigtråd foroven, så der med vinklen mellem en lagerbygning og diskoteket dannedes en stor gårdhave. Her blev der med store sten fra stranden lavet en stor bålplads i midten.

På endevæggen ud mod fjorden stod en gammel scene, som sidst havde været brugt til en kvartet ved enkeballer. Den var ikke stor, men kunne bruges, når vi i weekenderne skulle have levende musik. Og så var det tid til galla-åbning!

Peter Belli's legendariske gruppe "Four Roses" var de første gæster på scenen. Niller, Træfod og de andre fra gruppen blæste godt op for musikken, der efter tidens norm var ret så avanceret og udflippet, men solidt rockende. De 350 gæster den aften fik valuta for entrebilletten = kr. 15.-. Forpagteren var mindst ti gange inde for at se, hvor meget der blev solgt. Den første beholdning af øl røg hurtigt og han måtte to gange hente nye forsyninger ude på lageret for følge med, der var gang i cola'erne og der blev solgt for en mindre formue. Al udlevering foregik fra baren og fire teenagepiger fra byen ryddede flasker og glas af bordene med et smil. Omkring bålet sad mindst 30 lyttende gæster og kiggede drømmende ind i flammerne.

Kontrollen med entre'en stod Thomas for. Han var mulat eller quadron og gift med en telefonistinde på en telefoncentral i nærheden. Thomas var dejlig chokoladebrun, havde tæt klippet krøllet hår og gik altid ulasteligt klædt i mørke jakkesæt. ”Som neger er han jo et eksotisk krydderi på hele foretagendet”, som Haaest kynisk sagde. Men han var også en utroligt spændende fyr med et varmt, blødt sind, der blev en rigtig god ven til mig hen ad vejen. Henriksen fra iskiosken ved broen passede Bireka billetautomaten med entrebilletter og Thomas sorterede de værste uroelementer fra ved døren.

Forpagteren kvitterede for succesen ved at gå lige hjem i seng og ”sove den ud”, da vi lukkede kl. 01. Der havde hele denne lørdag aften aldrig været så stort et øl- og spiritussalg på kroen, fortalte Charlie - kroens meget velklædte, stilfulde, rare, smådrikkende og udglattende inspektør. Efter et par senere musikaftener med tilsvarende succes, var forpagteren stolt som en pave og slog om sig med gratis bajere og højt humor. Han solgte nu mere end Gerlev Kro og Restaurant Kalvøen. Omegnens kroværter fik hele den lange historie fra ham om, hvor utrolig dygtigt han havde båret sig ad. Og der var næsten ingen grænser for hans glæde, når han efter de store aftener stod ude i køkkenet sammen med Charlie, en godnatbajer og det endelige salg af øl og entrebilletter for aftenen var gjort op.

 

Billedserier 400 x 600

Diverse

Website_Design_NetObjects_Fusion


Alle fotos på billedsider:
©Sten Utke

Puglia
Roma - i hælene på Thorvaldsen
Roma på godt og ondt
Napolibugten
Den græske ø Symi
London
Toscana
Danmark dejligst
Colli Albani - Albanerbjergene
Et torp i de østskånske skove
Venezia
Gamle biler

Willys Place i Vester Voldgade
Nødebo Kostskole i 50’erne
Disco på den gamle færgekro
Klammerhøj i Tibirke Bakker
Tibirke Bakker
Gamle kuffertmærker
Billedbunken
Aner
Anegalleri
Surt og Sødt

 

 

 

 

 

 

 

Sten Utke | Langebjergvej 204A | DK-3050 Humlebæk | +45 30254894