Sverige

 

Fra et torp i de østskånske skove

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne for at se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det var i grænselandet mellem Skåne og Rest-Sverige - mellem skovlandet og agerlandet - at der i et laaangt århundrede fra 1660’erne foregik en indædt fejde mellem den lokale befolkning og øvrigheden. Man ville ikke forsvenskes!

Skovfolket heroppe i det nordøstlige Skåne var dansksindede, havde dansktalende præster og kæmpede hårdt mod embedsmænd og andre indtrængende nordfra. Man var samtidig plaget af vagabonderende bander og lykkeriddere nordfra, der stjal og hærgede på gårde og veje. Skovbønderne oppe i det nordøstlige Skåne blev også urimeligt brandbeskattet og fik pålagt flere tvangsarbejder, bl.a. med vejbygning igennem de endeløse skove, så kongens forbindelse nordfra gennem Skåne kunne udvides og sikres.

Mange fik også pålagt urimelige rytterindkvarteringer, der fuldstændig ødelagde deres økonomi og eksistensmuligheder. Enker på flere af gårdene blev af ryttere hårdhændet smidt ud fra deres ejendomme og overladt til sig selv. Kong Karls mænd jagtede ustandseligt snaphaner på gårdene og blot en mistanke om husning, kunne få dem til at brænde alle bygninger ned til grunden.

Skovbønderne havde et tæt fællesskab - især også gennem kirken, samt et veludviklet kommunikationsnet. De havde også håndvåben nok. Kun få kilometer fra den skånske grænse ved Loshult overfaldt og plyndrede de lokale bønder sammen med nogle ryttere fra den danske hær (som dog handlede på egen hånd) en dag i 1676 den svenske kong Karls værdier til sine militære lønudbetalinger ved en skovvej. Værdi ca. 30.000 rigsdaler = 70-80 millioner svenske kroner. Vagterne blev dræbt og de værdifulde kobberplader blev lynhurtigt spredt for alle vinde i Østskåne og Småland. Ifølge traditionen udførtes Loshultskuppet af snaphaner, og flere af de gønger som deltog, blev også senere friskytter. Men flere svenske forskere mener, at man ikke skal se kuppet som en del af modstandskampen mod svenskheden, men snarere som et røveri.

Idag bor der mange danskere i området, de fleste i sommer- og efterårsmånederne. De handler lokalt og er en del af egnens økonomi. Der er ikke så mange turistindtægter og egnen er præget af ansvaret for mange flygtninge og indvandrere. Her er nok at kigge på og blive betaget af. Skovene er dybe og enorme. De smukke (mange danskejede) røde huse og gårde bliver nænsomt passet og restaureret, oftest af lokale håndværkere.

Billederne herover er fra et torp langs en lille “landsveg” næsten uden trafik. Her er meget, meget stille! Der er kun fuglekvidder og vindens svage susen i trætoppene. Lunt og klart. Naboen er elskelige mennesker, der sammen med deres bier laver den skønneste honning. Her er masser af fyr, birk, bær, urter, roser, svampe, vildsvin, elge, hasselnødder, vandløb og søer med fisk. Her er også rigeligt med brænde til den runde, hvide kakkelovn. Og Porse, Johannesurt og Akeleje til at blande med den bløde nordskånske kartoffelakvavit fra Absolut i Åhus! Hvis det regner for meget en dag, kører alle på “loppis” (loppemarked), øko-shopper på gårdene, ser gamle DVD’er eller læser romaner!

(Hvis man vil følge med i lokale nyheder fra Östra Göinge kommune, læser man Dagbladet fra Kristianstad)

 

 

 

 

 

Stockholm 2019 - en museumstur m.m.!

 

 

 

 

Til Stockholm fra KBH: Et X 2000 Snabtog med bistro: Drikke, sandwiches og småretter + god, stærk svensk kaffe med Arla-mjölk. Toget kører gennem de smukkeste landskaber med skift mellem åbent agerland, skove og store søer. Der var fuld fart på (200/t) det meste af vejen og det tog kun ca. fem timer med fire stop undervejs at komme helt ind til Stockholms centrum. Det er hurtigere, billigere og meget mere bekvemt end med fly.
Var på Moderna Museet, Hallwylska Museet og Prins Eugens skønne hus på Waldemarsudde. Kiggede forbi “Gamla Stan”, men den var oversvømmet af kinesere og krydstogtere - og umulig at komme rundt i (værre end Venedig). Bydelens lillebitte jødiske museum havde væbnet sikkerhedsvagt på det lille trekantede torv med drikkevandsbrønden. Resten af byen var også oversvømmet af turister, men der var en behagelig atmosfære.

 

 

 

 

 

 

Klik på billederne for at se dem større

 

 

 

S/S Stockholm ved kaj

S/S Stockholm, restaurant på øverste dæk

Ved Moderna Museet

Et kig mod Strandvejen fra Skeppsholmen

Moderna Museet

Vue fra Skeppsholmen

Hallwylska Museet

Hallwylska, bistro-gården

Prins Eugens villa

Eugens villa, terrassen

Stue

Spisestuen

Spisestuen

Buste af Eugen i hall’en

Entrevindue

arbejdsrum

Rodin’s Tænkeren i haven

Hjørnestuen

Gamla Stan

Hötorget på Kungsgatan

“Altmuligmanden” mellem Broby og Glimåkra i Skåne

 

 

 

 

 

Hans skrammelplads, villa og skure ligger helt ud til vejen. Der finder man de gamle bestik, glassene, kopperne, skålene, servicet, gryderne, det rigtige WC, skruerne, det oprindelige værktøj, kjolerne, malerkunst, trækløverere, brædder. køkkenredskaber, de gamle CD’er og tonsvis af andet bras i store mængder. Hans talent er enestående. Kigger man rundt, er der altid noget, man lige står og mangler! Altmuligmanden ved Broby er til at handle med og han kører gerne ud med varerne, hvis det kniber med transporten. Alt kan genbruges! Om ikke andet på billeder!

 

 

 

 

 

Klik på billederne for at se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kullen

 

 

 

 

 

Forår på Kullen ved Skånes vestkyst. Kullens kystbyer er meget smukke, med små havne, farverige træhuse og joller i massevis. Næsten alle byer har deres dybt personlige lille badehotel med lunch og kaffe/kage-bord i hyggelige omgivelser med parasoller i baghaven, prøv f.eks. i Arild på nordkysten. Det er nemt at komme rundt på Kullen. Start i Hãlsingborg med bus til Mõlle eller brug bilen eller cyklen.

 

 

 

 

 

Klik på billederne for at se dem større

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Billedserier

Diverse


Alle fotos på disse
billedsider:
©Sten Utke

Roma - i hælene på Thorvaldsen
Roma på godt og ondt
Toscana
Puglia, Italia
Colli Albani - Albanerbjergene
Campania, Italia

Lidt Sverige
Danmark dejligst
 

Willys Place i Vester Voldgade
Nødebo Kostskole i 50’erne
Tibirke Bakker
Klammerhøj i Tibirke Bakker
Gamle kuffertmærker
Billedbunken
Aner
Anegalleri
Surt og Sødt
 

 

 

 

 

 

 

 

Sten Utke | Langebjergvej 204A | DK-3050 Humlebæk | 3025 4894