|
Jeg startede med SLR-kameraer sidst i 50’erne med et Exacta Varex. I 1961 et Minolta C1 med to objektiver - en gave fra importøren Paul Westheimer.  Gennem årene blev det til fem Minolta kamerahuse og otte objektiver. Det absolut bedste af kamerahusene var udgaven, der blev til i et samarbejde med Leitz Leica. Havde også 6x6: Minolta Autocord, Mamiya C33 m. to objektiv/lukker sæt, et Rolleiflex + Mamiya Press til plan- og rullefilm (6x9). Idag er intet af det noget værd, selvom det fungerer perfekt. Har foræret det meste væk. Man kan 2020 dårligt få en god farvediasfilm mere.
Har forlængst fået et Canon EOS med 10-300 mm objektiver, nedlagt mørkekammeret og erstattet det med en lille Epson-scanner, Corel Paint Shop Pro og en brugt HP Pro farvelaserprinter, samt en dygtig leverandør til store print.
Ikke flere kar og skåle med giftige, allergiskabende fremkaldere, omvendebade, iseddike, blødgører, bleger, fiksér, formalin, kaliummetabisulfit, udslet på hænderne og et kæmpe vandforbrug.
Slut med det dunkle, grønlige arbejdslys, forskelligt fotopapir i mindst tre gradiationer, termometre, termostater, tænger, klemmer, udsugning, korrektionsfiltre, forstørrelsesapparat m. to objektiver, linserens, mårhårsbørster, antistatiske klude, klaprammer, skæremaskine, højglanspresse med polerede cromplader og penselretouche!
|
