|
Jeg startede engang i 60’erne med et Minolta C1 spejlreflekskamera med to objektiver - en gave fra importøren Paul Westheimer. Gennem årene blev det til fem Minolta kamerahuse og otte objektiver.  Det bedste af kamerahusene var udgaven, der blev til i et samarbejde med Leitz Leica. Også motorudgaven blev uundværlig. Havde også 6x6: Minolta Autocord, Mamiya C33 m. to objektiv/lukker sæt, et Rolleiflex + Mamiya Press (6x9). Idag er intet af det noget værd, selvom det fungerer perfekt. Har foræret det meste væk. Man kan 2020 dårligt få en god farvediasfilm mere.
Har forlængst fået et Canon EOS 10-300 mm, nedlagt mørkekammeret og erstattet det med en Epson-scanner, Corel Paint Shop Pro og en brugt HP Pro farvelaserprinter.
Ikke flere kar og skåle med giftige fremkaldere, omvendebade, iseddike, blødgører, bleger, fiksér, formalin, kaliummetabisulfit og et kæmpe vandforbrug.
Slut med det dunkle, grønlige arbejdslys, forskelligt fotopapir i 3 gradiationer, termometre, termostater, tænger, klemmer, udsugningsstøj, korrektionsfiltre, forstørrelsesapparat m. to objektiver, linserens, mårhårsbørster, antistatiske klude, klaprammer, højglanspresse og penselretouche!
|
