Nødebo Kostskole i
50'erne var noget
helt specielt. Rektor
hed Jacob Friis. Han
huserede i hoved-
bygningen med sin
kone Helle og døtrene
Ellen og Jette.
Han var søn af maleren
Andreas Friis, hvis
store, dramatiske
oliemalerier hang
overalt i
hovedbygningen

Det daglige
brød

Nødebo Kostskoles økonoma gennem mange år, fru Keldorff

Morgenmaden bestod af rå havregryn eller havregrød, brød, margarine og marmelade. Middagsmaden var også dagens “fællesmøde”, hvor rektor altid havde noget at sige. Der skulle være HELT stille, inden han begyndte. Når han bagefter sagde “værsgo’”, var det signal til at gå igang med en varm ret og dessert. Populæreste retter var selvfølgelig frikadeller, hakkebøf, medister og krebinetter.

Det værste køkkenet kunne præstere var f.eks. rødbede- og selleribøffer. Desserterne var enkle og søde, som børn kan li’ dem. Inden der blev sagt værs’go’ anden gang, uddelte Jacob Friis eller en lærer post ud.

Der var altid the, saft og rugbrød med fedt/salt eller hindbær marmelade om eftermiddagen. Aftensmaden bestod af 3 slags brød, 4 slags pålæg, lidt rester, mælk og saft.

Skuespillerbørnene
og de socialt anbragte

Der gik fast 60 drenge og piger som kostelever på Nødebo Kostskole, samt enkelte dagelever fra Nødebo by. En del af eleverne var "børneværnsanbragte" fra Københavns Kommune. Nogle af dem havde ingen sko eller lange bukser og kom fra kummerlige forhold. Men hovedparten var privat anbragt af fortravlede eller fraskilte forældre, som gik ind for en blødere pædagogisk linie end f.eks. Stenhus eller Herlufsholm.

Flere turnerende scenekunstnere fik ofte bragt deres yngel på Nødebo. Skuespilleren Lars Knutzon (søn af skuespillerinden Lulu Ziegler) gik der nogle år fra 1950. Også Inger Stenders sønner - Steen Flindt-Larsen og hans lillebror Ole.

Om skolens pædagogiske grundlag:
Sorø Amtstidende, 14. maj 1955.

Forfattere
og malere

Skolen udmærkede sig ved kun at have 3 uddannede lærere! Til gengæld blev vi så også undervist af andre ildsjæle, der efter bedste evne stræbte efter at gøre elevernes ophold på skolen både tåleligt, levende og inspirerende.

Forfatterne Finn Gerdes og Leif E. Christensen var mine klasselærere. Maleren Poul Hauch-Fausbøll, Gunnar Sneum og Henning Egelund var også lærere på skolen.
Desuden var der en engelsklærer kaldet Lindy, en dekoreret tidligere befalingsmand i “The Buffs”.

Jeg gik på Nødebo Kostskole i 3½ år fra marts 1951.

Bagsiden af læskur i parken dekoreret af maleren Poul
Hauch-Fausbøll

Lærer Henning Egelund og
rektor Jacob Friis

Hjem hver
fjortende dag

Med stor ansvarlighed deltog eleverne i hele hverdagen. Det galdt sengeredning, rengøring, affaldshåndtering, borddækning, hjælp med opvasken, bordopstilling (spisesalen blev også brugt til undervisning) eller krisehjælp til kammerater, der følte sig til overs eller ikke havde hørt noget hjemmefra længe. Vi var alle i samme båd! Lidt mobning var dog alligevel udbredt, sikkert pga de store sociale forskelle.

Ældste klasse klar til afgang i Humberen

De privat anbragte kostelever kunne komme hjem på weekend hver 14. dag, hvis forældrene ellers gad se dem. Vi blev kørt samlet fra skolen til Hillerød St. eller (mest) Hans Knudsens Plads i København.

De første år kørte vi op til 10 elever i en højt larmende 2-takters Gutbrod Atlas kassevogn, der var bygget til små gartnerier. 3 gear. Vi sad på smalle hjemmetømrede træbænke. Det var ret risikabelt og komplet ulovligt! Varevognen havde meget svært ved at forcere Geels Bakke i Holte og den osede og larmede utroligt meget med kulsort udstødning. Senere blev vi kørt i en enorm sortlakeret Humber Limousine med bløde skindsiddepladser til 10, hvis vi rykkede lidt sammen! Skolens pedel var altid chauffør.

Skolens
hovedbygning

Nødebo Kostskole ca. 1953

Nødebo Kostskoles hovedbygning (bygget1884) havde i midten af 50'erne klokketårn. Der var rektorbolig, lærerværelse og kontor i venstre side - lidt over halvdelen af 1. sal var pigeafdelingen. Der var også 3 klasseværelser og en kælder med stort køkken, baderum, værelse og depoter.

Lillebo og
Drengebo

Drengebo

De yngste drenge boede i Lillebo på den anden side af Kildeportsvej. Skolens større drenge boede i "Drengebo", som var en løbesodsstinkende, nedslidt og mangefuld isoleret bygning i bunden af den store park. På Drengebo var der i stueetagen et flisebeklædt vaskerum og tre WC’er, et klasseværelse, et træværksted, et lægeværelse og desuden en bolig for lærer Hans Graversen og hans kone Karen med deres lille datter Anne og den fire år ældre søn Klaus. 1. sal rummede fire værelser med skråvægge, hvor der i hver boede 6-8 drenge i køjesenge. Værelserne var udstyret med en stol til hver og et spinkelt bord. Det lille, stinkende oliefyr i Graversens lejlighed kunne langfra dække vinterens varmebehov.

Alle drengene kom i varmt brusebad en gang om ugen. Det foregik på forskudte tider i hovedbygningens kælder og det var hundekoldt at stå der med bare tæer i underhylere i kælderhalsen og vente på sin tur. Badet tog ca. 45 sekunder! Pigerne havde derimod deres eget opvarmede badeværelse med kar på 1. sal.

Lillebo

Fra Nødebo
til Asserbo

Forstander Jacob Friis flyttede senere skolen til større faciliteter på det tidligere Hotel Asserbohus nær Frederiksværk, hvor bl.a. Sebastian (Knud Christensen) og Lotte Tarp kom til at gå.

Friis store lejlighed var hyggelig som i Nødebo. Besøgte ofte datter 1, Jette (senere gift Wandell), som jeg elskede at hygge mig med - Poulenc på grammofonen. Krea oprettede en elevforening og mange Nødeboere besøgte Friis’erne i Asserbo. Efter nogle år solgtes ejendommen til Tvind. Skolen lukkede og drejede nøglen om.